FANTASTISKE SEPTEMBER
September lakker mod enden, og det er blevet tid til et tilbageblik på september måneds resultater.
Til trods for Corona hærger ude i Danmark, kører cykelløbene på fuld damp. Hvor man efterhånden har fået lavet en procedure med et testsystem, mundbind, og opdelte parkeringsområder der gør at løbene kan fortsætte.
Fredericia og Kolding A-løb.
Efter et hårdt etapeløb i Polen startede September med 2 A-løb I Fredericia og Kolding. Her var vi placeret i toppen af begge løb med en 5. plads til Mads Rahbek og en 4. plads til Frederik Irgens.
U 23 DM
Weekenden efter stod den på U23 DM på Stevns. Her havde vi taget kampen op mod alle de hjemlige danske teams, samt det fuldtids professionelle Team UnoX fra Norge. Vores bedste placering på enkelstarten blev vores stortalent Joshua Gudnitz som kunne køre ind på 5. pladsen. Dagen efter til samlet starten var det Mathias Matz som meget flot kunne køre ind på 3. pladsen og vinde bronzemedalje.
Hobro A-løb.
Samme dag var der løb for de "gamle" i Hobro mens de unge kørte U23 DM. Her triumferede Frederik Muff ved at køre alene hjem ca. 12 km. fra mål, og tage en super flot Sejr.
Sjællandsmesterskaberne og Jysk Fynsk mesterskab i enkelstart.
Her beviste vi endnu engang at vi er suverænt det bedste tempohold i Danmark. I Nakskov ryddede vi hele podiet, hvor Martin Toft vandt suverænt, nr. 2 Joshua Gudnitz, og Mathias Matz nr. 3. I Herning Sejrede Frederik Muff suverænt, og med Mathias Bregnhøj på 2. pladsen.
DEMIN CUP 2. afdeling Tønder
I den netop afsluttede weekend, kunne Frederik Muff køre en imponerende sejr i hus ved 2. afdeling af årets DEMN CUP, som før hed Post Cup. til trods for vi kun havde 7 mand til start pga. skader og andre personlige begivenheder, så formåede holdet at dominere løbet total, imod mandskaber som havde både 11 og 12 mand til start. ganske enkelt imponerende kørsel resulterede i at vi ikke bare vandt løbet i overbevisende stil, men vi havde også 4 mand i blandt de 11 første, i Danmarks fineste løbsturnering, Hvor Emil Toudal blev nr. 4, Marcus Sander Hansen nr. 10 og Joshua Gudntiz nr. 11
Sønderborgs A-løb
Sidste løb i denne måned inden vi går ind i Oktober blev Sønderborgs A-løb. Det meste af holdet tog hjem for at forberede os på næste weekends DM i enkelstart som køres i Korsør lørdag den 3. oktober. Emil Toudal og Mads Rahbek blev dog i Sønderjylland og tog kampen op. I stærkt undertal lykkedes det Emil alligevel at køre på podiet ved at blive en flot nr.3.
I den kommende weekend står den igen på et travlt program. Med et kæmpe mål for flere vores ryttere køres DM i enkelstart i en efterårsudgave, lørdag den 3. oktober. løbet blev aflyst i sommers og er derfor rykket til på lørdag. Dagen efter kører vi 3. afdeling af DEMIN Cup, i Tølløse på Sjælland.